MOTIVATION ER DEN AFGØRENDE
DRIVKRAFT BAG ENHVER PRÆSTATION

Når potentialer skal udfoldes og udvikles er det derfor helt
essentielt at granske de bagvedlæggende motivationsfaktorer.

OM AT PRÆSTERE

”Citius, altius, fortius” - sådan udtrykkes i et motto den olympiske ambition og målene om hurtigere, højere og stærkere beskriver præcist eliteidrættens DNA. Det handler om at præstere, vinde medaljer og sætte rekorder – individuelt eller i teams. Det er dog ikke kun i elitesport, at ekstraordinære præstationer finder sted, og sportens udøvere er da også langt fra alene om at besidde det winning mindset, der som hovedregel kendetegner mennesker bag unikke præstationer. I alle konkurrenceudsatte miljøer findes der individer, teams og organisationer som vedvarende præsterer ekstraordinært, og for nogles vedkommende endda i verdensklasse.

 

Historisk har den menneskelige præstationsjagt været understøttet af en omfattende videnskabelig forskning i forbedrede produktionsprocesser og træningsmetoder. For sportens vedkommende har det givet sig udslag i en lang række markante rekordforbedringer, mens innovative drivkræfter har tilvejebragt ny viden og tekniske fremskridt indenfor snart sagt alle andre områder. Mest af alt har fremskridtene muliggjort en økonomisk levestandard, som tidligere generationer allerhøjst kunne drømme om. Men netop dét at turde drømme og have ambitioner om noget bedre, andet og ekstraordinært har – på tværs af miljøer - været omdrejningspunktet for, at mennesket har udfordret den eksisterende viden og genereret ny indsigt/nye bedrifter.

En iboende drivkraft om at præstere er et alment humant karakteristika og den psykologiske forskning peger samtidig på, at dét at opnå og udrette i sig selv er  fremmende for trivsel og velvære. Det gælder uanset, om præstationen har et resultat eller en proces som sit mål. Med både individuelle og samfundsmæssige gevinster er der derfor al mulig grund til at kaste yderligere lys på udfoldelsen af potentialer, individuelle som kollektive, og deres udmøntning i præstationer.

 Et oplagt sted at søge inspiration er at rette søgelyset imod de fælles kernekomponenter, der er i spil, når exceptionelle præstationer finder sted.  Den anerkendte svenskfødte psykologiprofessor Anders Ericsson har specialiseret sig i netop dette emne og hans forskning viser, at præstationer i verdensklasse, uanset den specifikke kontekst, har som et afgørende fællestræk, at der ligger mange års træning med deliberate practice bag. Principperne bag denne træningsproces kan kort sammenfattes til:

· At træne udenfor komfortzonen i ekstremt specifikke og veldefinerede delmål,
  der alle bidrager positivt til opfyldelse af de ambitiøse langsigtede mål og/eller visioner

· At træne med dedikation og et professionelt fokus

· At træne med øjeblikkelig, informationsrig og præcis feedback

· At træne refleksivt evaluerende for at efterstræbe alle potentielle forbedringsmarginaler

Nu er det i sagens natur ikke alles lod at være world class performers og i langt de fleste tilfælde kan mindre også gøre det. Som Anders Ericsson udtrykker det

”Deliberate practice is for everyone who dreams… It’s for those people who want to take control of their lives and create their own potential and not buy into the idea that this right here, right now, is as good as it gets”

”Deliberate practice can open the door to a world of possibilities that you may have been convinced were out of reach. Open that door”

 

er deliberate practice en kontekstuafhængig træningsproces for alle individer, elitære som ikke-elitære, blot de har et mål og/eller en vision, og nok af vilje. Alt kan i princippet trænes.

Angela Duckworth, psykologiprofessor fra University of Pennsylvania, har et lignende budskab fra hendes forskning i ”ikke-IQ kompetencer”. Hun udpeger i stedet Grit, som defineres som passion og vedholdenhed for langsigtede mål, som dén centralt iboende kernekomponent, der gør præstationer ekstraordinære på tværs af miljøer. Med inspiration fra bla. den japanske Kaizen-filosofi udpeger Angela Duckworth standhaftighed, ihærdighed og permanente bestræbelser på fortsat dygtiggørelse, som de bestemmende drivkræfter bag transformationen af potentialer til præstationer. Og med hendes ord

”Grit is more plastic than you might think”

”Passion for your work is a little bit of discovery, followed by a lot of development, and then a lifetime of deepening”

understreger Angela Duckworth en væsentlig pointe i, at Grit er en udviklingsbar komponent for alle individer, uanset kognitivt udgangspunkt og talent, og som ikke pr natur aftager med alderen.

"Deliberate practice is for everyone who dreams… It’s for those people
who want to take control of their lives and create their own potential and not buy
into the idea that this right here, right now, is as good as it gets"
- Anders Ericsson 

Anders Ericsson og Angela Duckworth tager med deres forskning livtag med det traditionelle dogme om talent og IQ som de afgørende kernekomponenter bag exceptionelle præstationer. Ikke i den forstand, at deres betydning afvises. Talent, uanset hvordan talentet så end identificeres, er et forspring, men langt fra tilstrækkeligt til eller en garanti for toppræstationer. Tilsvarende er en høj IQ i mange sammenhænge en fordel, men korrelationen med at præstere er i bedste fald uklar. 

Nørgaard Explorer sætter med udgangspunkt i anerkendte forskere som bla. Anders Ericsson, Angela Duckworth, Carol Dweck, Robert Kegan & Lisa Lahey og Edward D. Hess individet i centrum, når potentialer skal foldes ud. De centrale kernekomponenter bag dét at præstere sættes i relation til, og matches med den individuelle motivation, som bedst understøtter præstationsbestræbelserne. Motivationsteoretisk tages der primært afsæt i forskere som Edward L. Deci & Richard M. Ryan’s førende SDT-teori (Self-Determination Theory), Kennon Sheldon’s målteoretiske tilgang og Murray R. Barrick, Michael K. Mount & Ning Li’s arbejde med at koble individuelle personlighedstræk fra den psykologiske trækforsknings big five med SDT-teorien.

Nørgaard Explorer arbejder med at udfolde potentialer hos individer, teams og organisationer og omsætte dem til faktiske præstationer. Altid med individet i centrum og med øget trivsel for øje.  

Klik på fanen Om præstationer

For at læse nærmere om tilgangen, hvad enten der er behov for præstationsoptimering individuelt, i teams eller i organisationer. Her findes også en række eksempler på anvendte værktøjer og angivelse af yderligere teoretiske inspirationskilder.

Nørgaard Explorer indgår desuden i fællesskab med eksterne samarbejdspartnere som bidragsyder til uddannelsesprogrammer, hvor præstationsoptimering og forløsning af potentialer er naturlige bestanddele af forløbet, ligesom foredrag om individuelle/teambaserede/organisatoriske præstationer er en central aktivitet.